Familien har et hus (som hedder La Chenardière – billeder her) ude på landet ca. 2,5 time fra Paris som
de tager op til hver weekend. Den første weekend var jeg med dem deroppe.
Vi tog afsted omkring middag om fredagen (børnene havde
stadig ferie) og kørte hen for at hente faren på hans arbejde, hvor vi kørte
forbi Triumfbuen (hermed afkrydset på listen over ting, der skal ses – har dog
ikke været oppe i den endnu) og derefter kørte vi hen til byen deres hus ligger
i.
I Paris kører de som sindsyge! Det er nærmest hollandsk
kørsel de har gang (uden at blinke!). Ved Triumfbuen kørte alle bare som det
passede dem, der var ikke nogle streger på vejen, og hvis man skulle ud af
rundkørslen begyndte man da bare at køre ud. Det blev bedre på motorvejen, hvor
vi skulle igennem to betalingsanlæg (O_o underligt. Troede kun man brugte dem i
USA), men den hurtigste vej hen til byen er gennem en masse små veje efter
motorvejen. Disse små veje svinger en del og er også lidt bakkede (lige noget
for far), men bare fordi der er sving, hvor man ikke kan se de modkørende,
betyder det da selvfølgelig ikke at man sætter farten ned i disse sving.
Men næ nej, vi kører da bare
derud af med fuld fart fremad. Man blev kastet lidt rundt i bilen, men lidt
skræmmende var det. Det var først på tilbagevejen, at jeg begyndte at slappe af
og havde tiltro til, at vi ikke ville køre galt.
Uden at være køre galt ankom vi dog ud på eftermiddagen, og
huset skulle åbnes (skodderne åbnes, dørene åbnes osv.) Jeg blev vist rundt, og
fik mit helt eget (store!) værelse på første sal, som egentlig var større end
børnenes egne på anden sal – mistænker, at det er fordi mit værelse lugtede af
havre, så derfor har ingen af dem taget det. Udsigten var der dog ikke noget at
klage over. De har en kæmpe have – og jeg fik vist ikke engang set det hele af
den – med en lille sø, og masser af træer.
Til gengæld fik jeg en del historie
om, hvorfor huset var blevet bygget og sådan af faren, som virker til at være
meget (!) historieinteresseret. Det var noget med, at da der var konger skulle
hoffet og alle dem, der nu fulgte med, når kongen rejste skulle have et sted at
bo, når kongen var på slottet (eller noget i den stil) og derfor blev der
bygget en del af sådan nogle huse, som så har været i familien i noget tid,
hvorefter de så købte det af morens bedsteforældre.
Begge aftener havde forældrene middage hos nogle venner, så
teknisk set var jeg stadig på arbejde, da jeg skulle sende ungerne i seng, men
det var hyggeligt nok. De spillede meget X-boks og datteren og jeg så The
Voice: Kids om lørdagen efter drengene var gået i seng. Vi skal nok være glade
for, at det program endnu ikke er kommet til Danmark. Udover at spille meget
X-boks, spillede vi også et par brætspil (aldrig spil Matador, når man ikke
helt forstår, hvad der bliver sagt til en! Den yngste snød noget så grusomt) og
jeg fik læst et par (*host host* mere end et
par *host host*) tegneserier.
Alt i alt, var det en ganske hyggelig weekend, men man skal
sørge for at have et par bøger med derop for at få tiden til at gå. Jeg tager
nok ikke med derop lige foreløbig, Paris er lidt mere spændende (og har
internet )
Hus og hus – det er da vist nærmest et slot. Imponerende. Men selvfølgelig nok lidt kedeligt for en ung pige som dig, der hellere – forståeligt nok – vil opleve Paris. Dejligt at alt går vel. Du beskriver virkelig godt dine oplevelser. knus Margit
Super spændende læsning, Iso. De har altså også betalingsveje i Tyrkiet – og kører også som om dagen er den sidste i deres liv. De har INGEN respekt for hinanden. Og børn på ca. 11 år kører elektrificerede knallerter alle steder – også på fortovene, De dytter bare, hvis de skal forbi – man lærer hurtigt ikke at flytte sig 🙂
Teknisk set tager de vel “ned”? Ligger det ikke ved mellem Le Mans og Tours? Jamen din beskrivelse af køretur ved Triumfbuen lyder præcis som da vi var der way back. De er åbenbart ikke blevet bedre til at køre bil.
Lyder spændende med et rigtigt “chateau”!