Da angrebet på Charlie Hebdo skete en onsdag – som er min lange dag, hvor jeg kun er sammen med børnene – fandt
jeg kun ud af, at der var sket noget, fordi min mor skrev til mig og spurgte om
jeg havde set nyhederne. Det havde jeg af gode grunde ikke, så jeg fik en
hurtig opsummering (som endte med at vare hele dagen, da nye informationer blev
ved med at dukke op)

Fik selv læst mig til,
at bladet oprindeligt havde trykt Muhammed-tegningerne samt nogle af deres egne
kort efter Jyllands-Posten havde trykt dem,
og at bladet her for ikke så længe siden havde genoptrykt dem og dette var
grunden.

OBS! Jeg har ikke haft særlig meget tid til at følge med i
sagen, så er langt fra sikker på, om ovenstående er sandt

Uanset hvad, er det underligt at sidde som dansker i Paris
og opleve Muhammed-krisen igen – dog på en lidt anden måde her.

En af de artikler jeg læste,
var om en dansker, som var i Paris og sagde, at her var en “panisk
stemning”. Nu har jeg jo ikke været så meget ude i byen, men trods alt bor
jeg ikke så langt fra stedet, og jeg har ikke oplevet nogen decideret
“panisk” stemning.

Ja, der har været mere udrykning end der plejer, folk er
lidt mere nedtrykte end de plejer, men jeg har ikke oplevet, at nogle var
paniske.

Man kan mærke, at sikkerheden virkelig er blevet skærpet så
der er ikke nogen grund til at gå i panik.

Da jeg tog metroen i skole i dag (torsdag) var der nogle
metroarbejdere, som gik langs sporet med lommelygter for at sikre sig, at der
ikke var noget som var til fare for folk (fortolker jeg på situationen. Kan
ikke forestille mig hvad de ellers skulle lave).

Før vi begyndte på den egentlige
lektion startede vores lærer med at snakke med os om det der var sket, og om at
vi skulle passe på os selv.

Da jeg var inde i en butik for at handle var man nødt til at
åbne sin taske for, at en mand kunne tjekke, at man ikke havde noget man ikke
skulle have, før man fik lov til at gå indenfor.

Udover metroarbejdere, der går langs sporene og flere
sirener end normalt, har metroen også været lidt mere upålidelig end den
plejer, da den flere gange har holdt stille på en station i flere minutter. Om
dette har noget at gøre med Charlie Hebdo skal jeg ikke kunne sige noget om,
men sikkerhedsbeskederne, om at man skal passe på og huske sine egne ting er
blevet sagt utrolig mange gange på stationerne og i togene. Flere gange i går,
end jeg har hørt siden jeg kom.

Jeg så det ikke selv, men Eiffeltårnet slukkede klokken 20 torsdag aften med at lyse til ære for de dræbte. Desuden er flagene på halv og
“Je suis Charlie” står skrevet flere steder med graffiti og i alle
mulige andre ting og sager.

I et nyhedsbrev fra en hjemmeside lidt ligesom Kino:

hvor linket fører til en side, der omhandler en dokumentar fra 2008.

Torsdag
klokken 12.00 var der et minuts stilhed. Jeg sad i skole, og havde time, så vi
var faktisk ikke en del af det, men i Disneyland holdt man et minuts stilhed.

Det stykker som jeg har set i
teatret hernede, Le Bal des Vampires, har – som mange teatre har – et stort
skilt, hvor alle skuespillernes navne står på, så man kan se hvem der spiller
hvilke roller. Til forestillingen torsdag aften var det dog lidt anderledes,
da de skriver på de sociale medier: “I aften er alle kunsterne i Le Bal
des Vampire Charlie #Vi er Charlie”

Det er forfærdeligt, hvad der er sket, men jeg må altså påpege, at medierne overdriver. Sådan som Paris bliver beskrevet lige nu, er ikke det Paris jeg har oplevet. Måske er jeg bare ikke de steder, hvor folk er paniske og der er kaos?

Opdatering følger.