Jeg skal hente den yngste
af børnene fra skole kl. 16.30 og efter et par uger med den tjans, kan jeg
konkludere at franskmænd er sindssyge.
Skolen ligger omkring 200-300 m. fra familiens lejlighed, og
selvom drengen godt kender vejen til og fra skole, skal jeg hente ham. Hvilket
jeg personligt synes er lidt latterligt, men det er jo ikke mig, der bestemmer
det.
Det er dog ikke distancen fra hjem til skole, som er det,
der gør franskmænd sindssyge. Det er hele hente-politikken, der er underlig.
Ved en 16.20-30-tiden kommer alle
forældrene/børnepassere/bedsteforældre/hvem end, der nu skal hente ungerne og
stiller sig op rund om dørene (der er tre døre afhængig af, hvilket klassetrin,
man skal hente), så står man så pænt der og venter, mens der bare kommer flere
og flere hentere (nogle skal selvfølgelig hen i den anden ende – med deres
klapvogn…) Så ringer klokken og de første børn, dem som selv går hjem, kommer
ud. Derefter kommer der en klasselærer frem og åbner den anden del af døren,
hun stiller sig så i døren og venter på, at børnene udpeger deres henter,
hvorefter de skal give hende hånden og så må de gå. Sådan foregår det for hver
klasse, og alle forældrene møver noget så grusomt for at komme hen at hente
deres elskede møgunger.
Endelig kommer den man selv venter på, men halvdelen af
tiden har han fundet mig for jeg har ikke selv kunne se ham.
Efter folk så har hentet børnene, er det stort set dem alle
sammen, som foretager sig en folkevandring ned i den lokale park.
Mennesker overalt. Møvende, larmende mennesker overalt. Det
er et stort gedemarked!
